Politiaktion i Nørresundby, 18. august 2000:
Justitsministeren beordrede ensom "aftensanger" fjernet
2 politibiler med i alt 4 betjente sendt ud efter fredelig kvinde:
"Vi kom tilfældigt forbi!" siger politiet.
Senere viste det sig imidlertid, at det var "Frank" selv, der havde rekvireret dem...!

Deltag i debatten!

KLIK HER
og hør lyden: Frank Jensen forklarer, at hans kone føler sig "krænket" af aftensangen.
KLIK HER
og hør lyden: Kirsten Chesnut synger stilfærdig aftensang foran justitsministerens bolig.

Kirsten Chesnut sang i aftes for 64. gang i ensom afmagt aftensang foran justitsminister Frank Jensens havelåge i protest mod, at han ikke vil hjælpe hende med at få sit barn tilbage. Hendes nu 10-årige søn blev i 1998 kidnappet af sin amerikanske far. I mere end to måneder har hun nu i håb om at få ministeren i tale hver aften i al stilfærdighed sunget de samme 3-4 gode gamle, danske børnesange, som hendes bortførte søn er så glad for. Fra "De små synger": Solen er så rød mor, Lille Peter Edderkop og På en grøn, grøn, grøn bakketop osv.

Frank Jensen bor i det hvide hus bag Kirsten Chesnut (markeret med gul cirkel). Der er 20 m. til hans hoveddør. Det er umuligt for justitsministefamilien at høre selve sangen, som varer ca. 15 min. hver aften mellem kl. 19.30 og 19.45. Alligevel skulle den enlige mor fjernes af politiet.
Vent et øjeblik på panoramaet. - Klik på billedet og træk med musen.
Please wait for the panorama. - Click and drag with the mouse.

Panorama:

Få minutter efter at dette panorama var taget, 18. august 2000 kl. 19.40, dukkede 2 politibiler op og standsede med hvinende bremser foran justitsministerens bopæl.  Betjentene sprang ud af bilerne og satte resolut kursen mod den ensomme kvinde, der stilfærdigt var i gang med "På en grøn, grøn, grøn bakke- bakketop" for enden af den ca. 20 meter lange asfalterede vejstump, der fører til Frank Jensns lave, hvide parcelhus, godt gemt bag naboens rødstensvilla. (Hør sangen) 

Men da betjentene blev opmærksomme på Deres udsendte reporter med cameraet, vendte de lige så resolut om og indledte i stedet et "forhør" af ham om hans rolle i situationen samt en længere  walkie-talkie-konference med hovedkvarteret (?). 
 
 

 
 

Da betjentene fik travlt med at afhøre Deres udsendte reporter, fik Kirsten Chesnut lov til at synge sine fire børnesange til ende og slutte med sin sædvanlige "Altid frejdig". Da hun var færdig, fik hun pålæg om ikke oftere at synge på matriklen 20 cc af Nørresundby bygrunde, som tilhører justitsministerparret.

Til Deres udsendte reporter udtaler betjentene, at de "tilfældigt" kom forbi og blev opmærksomme på den ensomme kvinde.

Til fru Chesnut oplyser betjentene imidelertid (ifølge en båndoptagelse af samtalen), at det er "Frank", der har rekvireret dem(!)

Få hundrede meter højere oppe på Skansebakken var kvarterets beboere nu ved at gøre sig klar til aftenes højtråbende demonstration foran nazihuset. Men inden DE gik igang, var politibilerne igen forsvundet ned ad bakken!
 

 

 

KLIK HER
og hør lyden: Frank Jensen forklarer, at hans kone føler sig "krænket" af aftensangen.
KLIK HER
og hør lyden: Kirsten Chesnut synger stilfærdig aftensang foran justitsministerens bolig.

Deltag i debatten!

More Panoramas